Hermed en ufuldstændig liste over specielle og tematiske folkefester i Malaga-provinsen:
– Douglas Days (Teba)
Sidste weekend i august. Til minde om en skotsk korsridder dræbt her for 700 år siden. Gadeteater udført af de lokale indbyggere.
– Ajoblanco-byfest (Almáchar)
Den første lørdag i september hvert år. Her fejres den traditionelle andalusiske kolde suppe Ajoblanco, lavet af mandler, hvidløb, olivenolie, brød, eddike og salt.
– Byfest i Ronda (Ronda)
Normalt omkring den anden weekend i september. Byfest dedikeret til den berømte tyrefægter Pedro Romero.
– Vendimia vinhøst-fest (Manilva)
Omkring den første weekend i september. Her fejres årets høst af Muscatel-druerne.
– Vendimia vinhøst-fest (Mollina)
Den anden weekend i september. 3 lokale vingårde deltager med vinsmagning.
– Musik-festival (Benamocarra)
Anden lørdag i september. Fest til minde om den lokale sangskriver Eduardo Ocón.
– Vingårdsfestival (Moclinejo, på ‘Vindrueruten’)
Anden søndag i september. Her fejres dyrkningen af muscatel-druer. Vinsmagning og demonstration af vinforædlingen.
– “Maurernes og de kristnes ambassade” (Alfarnate)
Anden søndag i september. Klassisk teater om maurerne og de kristne i Andalusien.
– Oliven-festival (Alozaina)
Anden weekend i september. Her fejres bord-oliven (spise-oliven) – dem der spises ved bordet eller i salater. Årets første olien høstes.
– “Luna Mora”-festival (Guaro)
Anden weekend i september. Byens gader fyldes med stearinlys og den mauriske historie hyldes med marked, opvisninger og aktiviteter i gaderne. Der afholdes også koncerter.
– “Embrujo Andalusí”-festival (Carratraca)
Anden weekend i september. Tematisk byfest om maurernes historie i Andalusien. Marked og aktiviteter i gaderne.
– Den særlige Trabuco-festival (Villanueva del Trabuco)
3. lørdag i september. Sommerkarneval hvor alle er klædt ud og laver sjov i gaderne.
– Konkurrence for traditionelle ‘verdiales’ i Benagalbón (Rincón de la Victoria)
3. lørdag i september hvert år. Masser af bands spiller de traditional ‘verdiales’-melodier i gaderne mellem farverige potteplanter og masser af glade mennesker.
– Den arabiske festival (Salares)
3. weekend i september. Middelaldermarked, børneaktiviteter, dansekonkurrencer m.v. i gaderne.

Salares, øst for Malaga
– Vindrue-festival (El Borge)
Hver 3. søndag i september. Her fejres muscatel-druen, med forædlingsværksteder hvor nogle af processerne vises. Her er også smagsprøver på traditionelle lokale retter samt musik i gaderne.
– Gede-festival (Casabermeja)
3. weekend i september. En tapas-rute, et ostemarked, smagsprøver på retter af gedekød samt forskellige værksteder.
– Historisk opvisning af 1810 (Mijas)
3. weekend i september. Her fejres de 70 lokale soldater der stod op imod Napoleons besættelse i uafhængighedskrigen.
– Vindrue-festival (La Viñuela)
Sidste weekend i september. Til minde om de den svunden tid før søen, hvor dalen var et stort vindyrkningsområde. Druesmagning og musikopvisning.
– Boquerón-festival (Rincón de la Victoria)
Den 4. weekend i september. Her fejres den traditionelle lokale boquerón – en lille blå fisk der serveres enten friturestegt eller i eddike. Gratis smagsprøver på strandpromenaden.
– Mandeldagen (Almogía)
Sidste søndag i september. Marked, smagsprøver på lokale retter og musik i gaderne.
– Genskabelse af ‘El Tempranillo’ (Alameda)
Sidste weekend i september. Til minde om en bandit dræbt her i det 19. århundrede. Gadeteater udført af de lokale indbyggere.
– Historisk genskabelse af 1570 (Casarabonela)
3. weekend i september. Til minde om lokale oprørere i det 16. århundrede. Forskellige opførelse, middelaldertema i byen og servering af traditionelle retter.
– Afbrændingen af Algarrobo (Algarrobo, Axarquía)
3. weekend i september. Til minde om Napoleons trussel om at brænde landsbyen ned hvis ikke de udleverede en lokal helt.
– Bella Jarifa-aftenerne (Cártama)
De diste dage i september. Middelalder-festival med kameler i gaderne, henna-værksteder og danseopvisninger.
– Specialoste-festival (Teba)
1. weekend i oktober. Små osteproducenter fra hele Andalusien samles for at udstille deres produkter.
– Skinke-festival (Campillos)
Første weekend i november. Marked med pølser, skinke, ost, chorizo, vin og andre lokale produkter. Musik i gaderne.

Skinkefestival in Campillos